Det er et privilegium, at vi i Danmark modtager penge, mens vi studerer det, vi har lyst til, og på den måde forbedrer vores fremtidsplaner. Men selv om det er skønt, at der hver måned ryger 5-6000 kroner ind på kontoen, er de alligevel nærmest pist væk, når du d. 1. logger ind på netbank. For selv den bedste sparegris er dette et tilbagevendende problem, fordi det i de større studiebyer er forholdsvis dyrt blot at leve og bo i områderne tæt på studie, byliv og venner. For at hver måned ikke skal ende i røde tal på bankbogen, kan du nedenfor læse en række gode tips til, hvordan du kan optimere din økonomi som studerende i Danmark.
Arbejd, arbejd..
Du har sikkert hørt det før, og hvis du allerede har et, så godt for dig! Der er selvfølgelig tale om et studiejob, som i den grad kan supplere din økonomi til ikke blot at indeholde en almindelig SU-takst. Der findes mange forskellige studiejobs derude, og du kan tilmeld søge nogle, som er studierelevante for på den måde at gøre dig mere attraktiv på arbejdsmarkedet senere hen ? det er en win-win! Men der findes grænser for, hvor meget du må tjene udover din SU, så husk at tjekke reglerne for dette, inden du begynder at arbejde.
En af de ting, som koster dyrt på bankkontoen, er de mange cafébesøg og take out mad fra diverse restauranter. Det er en luksus, som man som studerende kun bør gøre engang imellem ? måske en gang om måneden. Det er derfor en god idé i stedet for at lave en ugentlig madplan og handle ind herefter, så du undgår unødige køb. Andre bruger også den løsning, at de handler flere gange om ugen, men holder godt øje med de datomærkede varer, som udløber nogle dage efter. Det er rigtig smart, for så sparer du penge OG hjælper miljøet og madspild. Det gode ved dette er også, at du ofte kommer til at spise meget mere varieret, fordi du tit på forhånd ikke ved, hvad der kommer til at havne i kurven.
Overvej din boligsituation. Sidder du for dyrt? Har du behov for at bo inde i centrum, eller kan du fint bo lidt længere ude? Hvis du bor alene, ville det måske være en idé at få en lejer ind, hvis der er plads til det. Du kan også skrive dig op til de mange ungdomsboliger, der tilbydes til de studerende rundt om i landet. Husk på, at det handler om at være realistisk og at gå på kompromis, så du ikke konstant skal tænke på din økonomiske situation.
Og nu vi taler om bolig, så er indretning også vigtig for mange, for der skal være hyggeligt, så man føler sig hjemme og kan slappe af og lade op efter en lang dag. Men den moderne indretning kan være rigtig dyrt, så sammenlign priser og få et overblik. Tingene er ofte billigere på nettet, fx kan du finde en masse flotte plakater online, som giver en rigtig skøn atmosfære i hjemmet. At købe plakater online er derfor en rigtig god måde, hvorpå du kan gøre dit hjem hyggeligt på en nem og ikke mindst billig måde.